Men jeg kan der i mod ikke følge Franzens argumenter – at man foretrækker det ene frem for (evt som supplement) til det andet er vel en subjektiv sag.

Han langer i øvrigt også ud efter Twitter: http://www.guardian.co.uk/books/2012/mar/07/jonathan-franzen-calls-twitter-irresponsible

JF burde holde sig til det han er god til: skrive fantastiske bøger!

Han virker generellt set have problem med teknologi (ikke kun med digitale bøger/tekster) synes jeg når han sætter det op mod natur og naturlighed på en både vild og mærkerlig måde. Her (http://www.nytimes.com/2011/05/29/opinion/29franzen.html?_r=1&pagewanted=all) skriver han bl a…

“To speak more generally, the ultimate goal of technology, the telos of techne, is to replace a natural world that’s indifferent to our wishes — a world of hurricanes and hardships and breakable hearts, a world of resistance — with a world so responsive to our wishes as to be, effectively, a mere extension of the self.

Let me suggest, finally, that the world of techno-consumerism is therefore troubled by real love, and that it has no choice but to trouble love in turn.”

Teknologin er imod kærligheden. Så er det sagt.

Det eneste tilbageværende argument er derfor at en fysisk bog er fysisk. Og nej, det er ikke et argument for, at en digital bog er underlegen som viderebringer af Gode Historier. Det er blot ren nostalgi (og som sagt en form for nostalgi, jeg også selv bedriver). En fysisk bog er dejligere end en digital bog fordi den er fysisk. Fordi det er en artefakt, der udstrækker sig i rum. Men det gør altså ikke teksten mere permanent. Det gør den fysiske bog forholdsvis permanent. At en digital bog ikke har en tilhørende fysisk permanens er ren logik, men ikke en logik, der kan afstedkomme konklusioner om tekstens deraf følgende manglende permanens.

Ja, det er nogle lidt nostalgiske argumenter, han har fat i – men jeg synes, manden har en pointe. Han taler jo ikke om, at indholdet i e-bog som sådan er forgængeligt (kontra som du nævner med bøger, der kan brændes), men om, at selve værket (altså lige netop den bog og den form, den har i nuet) er uforgængeligt på papir og foranderligt i digital form.

Altså, hvis nogen pludselig finder ud af, at der skal censureres i en bog, du har stående på reolen, så sker det ikke med *din* bog. Det sker måske med den næste, der kommer på markedet, men ikke din.

Jeg har, som ham, en modvilje mod at læse tekster på en skærm (modsat Kindle-skærmen, som imiterer papiret), det er blot en anden del, der irriterer ham – nemlig, at han sidder med følelsen af, at det der er for øjnene af ham, kan ændres så let som ingenting – hvilket det vel groft sagt også kan.

Hvis nu nogen satte sig for at iværksætte Orwells 1984-verden og derved også gik i gang med at ændre i hele historieskrivningen (inklusiv avisernes artikler), så er internettet da et awesome værktøj til denne uhellige gerning. Det er lidt sværere at ændre det, der er på papir, medmindre folk er villige til at udskifte hele bogreolen derhjemme.

Jeg køber stadig bøger af papir, masser af dem, af samme grunde som Franzen, men også fordi jeg sætter pris på, at have bogen stående fysisk på reolen (både for mig og – naturligvis – andre at se på). Det giver mig en meget større glæde end ved at få den tilføjet på listen over bøger, jeg har på min Kindle.

// Lars

For at være helt fair overfor Franzen, kunne man jo postulere, at han simpelthen ikke *ved* noget om det, han udtaler sig om, fordi han jo hverken er meget på nettet eller læser ebøger :-)