Ja, det er nogle lidt nostalgiske argumenter, han har fat i – men jeg synes, manden har en pointe. Han taler jo ikke om, at indholdet i e-bog som sådan er forgængeligt (kontra som du nævner med bøger, der kan brændes), men om, at selve værket (altså lige netop den bog og den form, den har i nuet) er uforgængeligt på papir og foranderligt i digital form.

Altså, hvis nogen pludselig finder ud af, at der skal censureres i en bog, du har stående på reolen, så sker det ikke med *din* bog. Det sker måske med den næste, der kommer på markedet, men ikke din.

Jeg har, som ham, en modvilje mod at læse tekster på en skærm (modsat Kindle-skærmen, som imiterer papiret), det er blot en anden del, der irriterer ham – nemlig, at han sidder med følelsen af, at det der er for øjnene af ham, kan ændres så let som ingenting – hvilket det vel groft sagt også kan.

Hvis nu nogen satte sig for at iværksætte Orwells 1984-verden og derved også gik i gang med at ændre i hele historieskrivningen (inklusiv avisernes artikler), så er internettet da et awesome værktøj til denne uhellige gerning. Det er lidt sværere at ændre det, der er på papir, medmindre folk er villige til at udskifte hele bogreolen derhjemme.

Jeg køber stadig bøger af papir, masser af dem, af samme grunde som Franzen, men også fordi jeg sætter pris på, at have bogen stående fysisk på reolen (både for mig og – naturligvis – andre at se på). Det giver mig en meget større glæde end ved at få den tilføjet på listen over bøger, jeg har på min Kindle.

// Lars

For at være helt fair overfor Franzen, kunne man jo postulere, at han simpelthen ikke *ved* noget om det, han udtaler sig om, fordi han jo hverken er meget på nettet eller læser ebøger :-)

Det er “skægt” (i mangel af bedre ord), at Nevermind, Ten, Black Album og Blood Sugar Sex Magik (som jeg dog aldrig lærte at holde af) alle udkom indenfor så kort tid.

Hilsen

Lars
http://www.mobilreparationer.dk/